Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Kamptal: hvor meget og hvor hurtigt? (del 2/2)

  Sidst opdateret: 27. maj 2004 06:10
  Kan læses af: alle

En klassisk fælde er at mene, at krigere bør køre krigergaver slavisk. For lige at slå den i jorden så er det rigtigt, hvis man holder sig for øje, at mange krigergaver jo altså ikke er kampgaver. Fenrirgaver ligeledes. En afrundet kriger har både kampgaver og ikke-kampgaver. Alex Mange Sår er et eksempel på en kriger, der har færre kampgaver end gennemsnittet, mens Aslak er i den ekstreme grøft med næsten kun kampgaver. Når jeg siger ekstreme så mener jeg i jysk, alvorlig forstand, ikke i københavnsk, devalueret forstand. ;-)

Man kan så observere, at hvis en anden ulv får lige så mange gaver som gennemsnittet, og at disse alle er kampgaver, så er han i samme ekstreme/særegne kategori som Aslak. Hvis pågældende ulv derimod får færre gaver end de fleste, er der måske mere tale om, at han har lagt sine kræfter andre steder også, og derfor har valgt (er blevet pålagt) at de få gaver han har udelukkende beregner sig på kamp.

Der er mange vinkler at tage, men jeg mener det er en vigtig pointe for den overordnede månefase, at krigere generelt forventes at have en sund blanding af gaver, så der er plads til at stikke ud på begge sider af skalaen, i stedet for blot at vedtage, at de som ikke udelukkende tager kampgaver, er svage krigere. Hvis rene kampgaver var normen ville det i hvert fald dræbe en del baggrundstanker omkring Aslaks væsen og skæbne, så hvis normen skubbes vil jeg gerne have et praj. ;-)

Pointen er, at det er temmeligt vigtigt for ikke at devaluere ideen om at en eller to gaver kan have stor betydning for en karakter, og for udfaldet af de kampe han/hun kommer i.

En anden betragtning man kan gøre er, at der er en forventning om at ulvene ikke skal udvikle sig for hurtigt, hvis der skal være plads til en jævn stigning over flere år. Dels er det rigtigt, men dels bør man også overveje hvad der konstituerer udvikling i en ulv. Der er mange andre måder at opnå højere niveau på end at stige i kamptal. Hvis jeg løber hen over min mentale liste af ulve kan jeg se folk, som er blevet kampmæssigt stærkere hurtigt, lidt hurtigt, gennemsnitligt, langsomt, og nærmest ikke, over den sidste årrække. Jeg synes langt de fleste har givet mening for mig ud fra et ingame-perspektiv. Det er vigtigt, ligesom det er vigtigt at ikke alle udvikler sig lige hurtigt på de fronter vi ikke har nedskrevne tal for.

Videre ud af den tråd er det vigtigt ikke at lægge _for_ meget fokus på, hvad evner i kamp betyder, eftersom der langt hen ad vejen er umådeligt mange andre faktorer som gør sig gældende.

Jeg har forstået at der findes en regel (i hvert fald i Aalborg) om at man får ca. 1.5 gave pr. år. Den kendte jeg ikke til før for nylig. Hvad angår 1-3 måneders-tingen (se link længere oppe), så var det noget jeg fandt frem til for temmeligt længe siden nu, da jeg kiggede på hvor folk (estimeret) lå, og hvor længe de havde brugt på det. Sammenrodet med lidt matematisk og systemmæssige intuitive slag på tasken nåede jeg frem til, at det var et godt udgangspunkt. Det skal lige understreges at man skal forstå det sådan, at hvis man ønsker at tilegne sig en ny gave kan man regne med at bruge 1-3 måneder pr. rang gaven er. Det skal _ikke_ forstås omvendt, altså at man bør få en rang i gaver hver 1-3 måneder. Vigtig forskel, bare så ingen er i tvivl.

Ryan bemærker:
Jeg synes egentlig, det er okay, hvis man får en rang 1 gave ca. hver tredje måned - lidt kortere, hvis man virkelig har brug for det. Hvis man kigger på den gode gamle regelbog (som er noget af det, som vi har at holde os til), så er rang 1 gaver jo faktisk latterligt nemme at købe, mens rang 3 virkelig er noget, som man sparer op til. Derfor kan jeg godt lide en formel, der har afvejning med gavens rang. Og så skal man selvfølgelig have en grund, men det er lidt indlysende.

Sverre tog f.eks. tre gaver på en gang sidste sommer, da jeg opdagede, at alle Homid-gaver blev lært til en af forfædreånder, og vi ved jo alle sammen, hvad han har i baglommen. Altså besluttede jeg mig for, at ingen ånder ville lære ham noget det næste år, for han forstod ikke engang de gaver, som han nu rendte rundt med.