Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Samtaler med en Vredesånd

  Sidst opdateret: 14. jun 2004 04:54
  Kan læses af: alle

Et skarpt smæld kløver den gnistrende luft, og åndens kraftudladning slår Aslak omkuld. Umbralandskabet er svedent og arret, badet i hidsige farver, og luften smager af jern og smerte.

De to vredesvæsener har kæmpet i timevis, byttet energi, drænet og tappet, opildnet og tirret.

Aslaks kløer skærer sig vej gennem luften og flår i ånden så den blusser op i et mægtigt spil af klare farver. Det er som at trække kløerne gennem glasskår, og krigeren brøler af sin modstander.

Ånden er ung, men dog ældre og stærkere end Aslak, og det er bedst sådan, for Aslak kæmper for at dræbe, ligesom han har kæmpet med den så mange gange før. Sådan er dansen, ritualet, den usagte pagt.

Åndens skarpe form og ulvens svulmende muskler bevæger sig med hurtige, hidsige udfald, som bølger i et oprørt hav, afløst af afventende bevægelser, som vuggende slanger der gør klar til at hugge, og snart igen et virvar af kløer, pels, gnister og sylespids energi.
Aslak sveder blod og Vrede.

Krigerens energi bølger i kraftige udladninger fra alle afkroge af hans væsen, og ved hvert angreb tager ånden det hele, rub og stub.

Krigerens energi vender tilbage og skyder op gennem kroppen og ud i alle afkroge af hans væsen, jo mere ånden tirrer ham og flår i hans kød.

Krigerens energi er gjort af Ormen, og Ormen vil altid have mere. Det kan være svært at kende god Vrede fra dårlig.

Når Aslak kommer tung og rolig hjem, med skarpe øjne og afslappede muskler, er han træt og tilfreds. Lidt klogere på sin Vrede - lidt klogere på Ormen indeni.

--------------------
Teksten er primært tænkt som off-camera stemning, da de færreste er klar over, at Aslak har besøgt ånden jævnligt siden sensommeren 2002.

Ånden var blandt de påkaldte til kaløblotet i september 2003, "for at se Aslaks familie an". Siden har han nu og da taget Ildsjæl med derud som et led i træningen.

Ånden er temperamentsfuld og reserveret.