Sidst opdateret: 17. aug 2004 19:56
Kan læses af: alle
I løbet af sommeren 2004 finder Aslak langt om længe tid til at træne aktivt med andre end sig selv eller Ildsjæl.
Over tid har Benedikte overtaget store dele af Aslaks gamle ansvar som kamptræner for en del af Troldhøjs ulve. Aslak selv har haft travlt med at vogte Landet, med rangudfordring og med lederposter, så i starten af året trænede han stort set kun Mika og Ildsjæl.
Trangen til at lære fra sig, til at lede i kamp, og til at kæmpe blandt ligemænd brænder stadig i Aslak, og over sommeren indstifter han en uformel krigertræning.
Således bruger Den Sidste Vinter i selskab med Benedikte og Magne det meste af deres tid i godt en måned på at træne sammen.
Denne træning danner grobund for en fortsat tradition:
Aslaks kobbel af krigere træner jævnligt, med Benedikte og Magne som fast inviterede ulve. Træningen er ikke hemmelig, men der går heller ikke invitationer ud til andre.
Det er krigertræning, med den brug af kampgaver, kobbeltaktik, kløer og Vrede man kan forvente sig af sådan en flok. Alle tricks fra krigerbogen kommer på banen, og der lægges ikke fingre imellem. Træningen foregår for det meste enten i nærheden af et af blotstederne eller som ekskursioner til skripibefængte steder i umbraen, typisk udpeget af Aslak.
Skulle det ske at nysgerrige ulve kommer forbi, vil de opleve en fokuseret, alvorlig stemning:
Aftalte taktikker trænes igen og igen til alle kender deres plads. Når der kæmpes frit fyldes luften af gnistrende Vrede og det ville umiddelbart se ud som om de kæmpende oprigtigt prøvede at slå hinanden ihjel, hvis ikke det var for de pludselige afbrydelser, hvor en af parterne stopper kampen for at kommentere et udfald eller afprøve en ny ide.
Der blødes, svedes og hyles i Gaias navn, med Manis styrke.
---
"RARRRRRR! - - - Den sad godt. - Hvad gjorde du?"
"Skidt med om der bliver et par kløer siddende. Du har nye om lidt, og hvis du er heldig gør de lidt nytte hvor de er."
"Hold nu op med den gave, du ved jo godt det ikke virker på mig."
"Ja, sådan! Bag om, så har du ryggen fri og et godt sving på, men pas på balancen."
"Nej for fanden, hvis dine kløer først har sat sig fast, så brug det til noget. Hvis du bare trækker armen til dig kan det koste dig initiativet. Sådan her, ryk en ordentlig luns af på tværs og så følg op."
"Jeg smadrer dig!"


