Vis tekst

  Sidst opdateret: 27. nov 2007 04:00
  Kan læses af: alle

Lørdag d. 24. november 2007, Boeslum strand, Djursland.

Nat.
Fuldmåne.
Bidende vind.
Kulden er kommet tidligt det år.
En tyk røgsøjle stiger fra et skib sat i sten.
Krigerens fartøj - kongsgraven - det flammende leje.

På kanten af sløret drager Aslak et dybt hjertesuk og med ham gør Modi det samme.
Den grå ulv trækker kystluften ind så hans lunger næsten sprænges.
Han rammer højdepunktet, bristepunktet, der hvor tiden står stille, hvor hylet er på vej, hvor sindet er i frit fald og hvor man føler Moderen stærkest.

Han hyler vinterulvens hyl og Modi hyler med ham.

Landet spejler dem i ritet - vinden hyler og skubber med deres åndedrag, havet skummer og bruser med vinden, og umbraen pulserer og bølger med havet.

Over graven fyldes begge sider af sløret med ulvehyl og åndesang.
Der klages og hyldes, hædres og huskes.
Den Sidste Vinter er der.
Bjovulf og Starkad.
Bag dem rækker af Gamle.
Folk fra før Troldhøj vågnede.
Mani stråler.

Der ved Djurslands kyst holder de gravgilde for Ronald, Aslaks gamle krigerfar.