Var:
Beta Under Bjerget, Portvogter & Kaffemeister
Er:
Væk.
Mugge er søn af et par uvidende Slægtsfolk, Hans og Margrethe Bernstoff-Krogh, Han blev født 1978 og voksede op i den lille jydske by Hobro, en harmonisk dej af ældre villaer strøet ud med gavmild hånd over en dalsænknings bløde drag. Mugge er også Benediktes lillebror, noget der kan være ret svært til tider. Deres forældre er et velhavende middelklassepar, etableret i den bedre del af det Hobroske borgerskab. Hans er rektor på Hobro Gymnasium, Margrethe sidder i byrådet for Venstre. Bernstoff-Krogh er en gammel, stolt slægt af Fenrirer der har stået i forbindelse med Hedefolkene, men slægtens ophav og erindring gik i glemmebogen under den lange Søvn i Danmark. Mugge og Benedikte er de første Ulve i mange slægtsled.
Mugge Skiftede ganske uventet i Amsterdam i 1997 som 19-årig, og det blev på sin vis enden på en studentertur til Spliffens land med en illegalt hævet børneopsparing i lommen og et par gode kammerater at ryge med, og begyndelsen på en frygtelig masse rod. Det endte i tre hårde års ophold hos en Fenrir-sept i Schwartzwald. Mugge selv siger ikke så meget om sagen, men det forstås at det ikke var ren banankage hele vejen igennem. Men han vendte hjem i god behold i november 2000, forvandlet fra naiv student til rapkæftet kaffemeister, og blev fæstet på mere end een måde til Troldhøjs Sept.
Det gik som det gik i lang tid - måske faldt Mugge endda til, men så måtte det komme for en dag at Mugges rang ikke var som han sagde. Schwartzwald havde taget den, og smidt ham ud som død. Afsløringen fik hans tunge kløvet for en aften, og han blev bundet ved ånderne til at tale sandt, og kun sandt.
Hvorfor løj han? Jo, Mugge mente selv at den sag var uretfærdigt afgjort, og måske havde han ret, for en Forseti fra Schwartzwald anerkendte Mugges ret til udfordring og oprejsning. Mugge fik sin rang tilbage, men ikke evnen til at lyve. Eller gjorde han?
I lang tid har Mugge stået uden for Troldhøjs kreds på mange måder. Måske fordi det er nemmere at se tingene udefra i mørket, måske fordi han ikke rigtigt har følt sig som en del af det der foregik derinde. Fra sin Håndfæstning voksede han langsomt fra kuet underhund til septens revser, og lod til at sætte en personlig ære i at sætte kløerne i lige dér hvor det gjorde mest ondt. Uanset prisen. Hans mening om tingene var hans septfæller nok sjældent i tvivl om, men hvad der foregik i Mugges eget hoved vogtede han nidkært over.
I løbet af det sidste halve års tid har det ændret sig, som om balancen er tippet flere steder. Mugges skarpe øjne og ører giver ham i stigende grad rollen som udkigspost og spion, i stedet for kun at være rettet indad. Dertil kommer at hans nylige udnævnelse til beta for Under Bjerget på en eller anden måde tilsyneladende har formået at mindske den kløft der har været mellem ham og septen. Han synes at optræde med et helt nyt ansvar og interesse. Selvom hans tunge stadig er skarp.
Mugge er i høj grad en person der overlever på råt held, opportunisme og at skæbnen tilsyneladende vil ham det godt. Planer er for det meste ad-hoc, hvis ikke det bare hedder "Nåmen, den ta'r vi sgu' når den kommer. " Han er ikke sen til at gribe muligheder, men leder sjældent efter noget specielt hvis man spørger ham. Alligevel lykkes tingene ofte for ham. Der kommer hjælp fra uventede kanter. Det bliver alligevel ikke så slemt som han regnede med.
Måske er det Manis dåbsgave til sine Rotegarer. Mange har gennem tiden spurgt Mugge ud om den femte månefases plads i det store spil, men han har aldrig givet noget ordentligt svar. Måske holder han kortene tæt til kroppen. Måske ved han det heller ikke selv.
Citater:
"Nåmen, så har jeg lige et spørgsmål ... altså, hvis det er okay med dig?"
"Jeg taler ikke til dig. Jeg talte til ilden. "
"Jeg vil bare lige understrege at det er O-K at bryde Litaniet, hvis altså man lissom føler det er vigtigt nok. Det er sådan en tradition vi har i Troldhøj?"
"Er du sur nu? Er du sur nu? Hvad med nu?"
"Nåmen, så skal vi sgu' da osse ha' noget kaffe. "