Vis tekst

  Sidst opdateret: 18. jul 2003 23:32
  Kan læses af: alle

Den 1. juli vender Mugge tilbage fra sin tysklandstur, præcis på dagen hvor han skulle være i Troldhøjs skygge igen. Han kommer ligesom dumpende ind ad døren i Sortmånes lejlighed uden at gøre det store nummer ud af sin tilbagekomst, og har oven i købet et par flasker rigtigt sært hjemmelavet sprut fra Berlin-området med i tasken - "Nåmen, det var sår'n en fætter jeg lige hang ud med et par dage i Kreutziger. Bengnaver-fyr. Skidefin. Blind som en stær."

Hvad der er set og sket i Schwartzwald gider Mugge egentlig ikke snakke om - "Nåmen, der var lige et par ting jeg lige sku' ha' på plads, og så var det helt fint igen" - men hvad han end har foretaget sig, var det vist godt for ham. Hvor Mugge før var bitter og ofte vred, virker han laid-back grænsende til det dovne efter sin hjemkomst. Der er ikke rigtig noget der kan hidse ham helt op - Benediktes nyfødte afføder "Aj, sikken en fin hvalp dér. Dikke-dikke. Hej med dig. Du skal sgu' nok bli' stor og smadre noget, jaduskal. Må jeg æde pizzaen i køleren?". Og til det nye kobbel i Troldhøj er kommentaren: "Nå for fa'n - sikke noget. Nåmen, så ved de jo godt hvem de skal holde sig fra. Det er sårn' lissom vaccine. Fedt nok. "

Så Mugge glider tilbage i den vante gænge med samme ro som en skæv hippie til Woodstock II - han roder rundt i byen, kigger til Månestenen, ryger fede på udvalgte gadehjørner og bager endda frosne snegle nede fra Brugsen ved en enkelt lejlighed. Han hygger, han feder den, han er glad, han glider med strømmen indtil strømmen skal bruge et knæk. Faktisk, jo værre dagen ser ud, jo mere smiler Mugge. Når der smækkes med dørene eller kløerne kommer frem, smiler han rigtig meget. Ikke på nogen væmmelig eller sær måde, bare på en rar måde. Selv når han borer kløerne i betændte sår, er det ikke med vrede. Det er som om han har givet slip på noget i Schwartzwald og endelig har fundet sig til rette. Ikke som Omega, eller septens fjols, eller ham idioten der fortæller sjove vitser, eller ham hvis skyld det er, eller ham der ikke kan slås så godt som de andre, men som Rotegar.