Vis tekst

  Sidst opdateret: 22. mar 2004 09:25
  Kan læses af: alle

Meget skal man høre før ens ører falder af.

Ved martsblotet under Nymånen på Vestereng (19. marts 2004) lykkedes det Mugge at få og hænge fast ved en betapost i Under Bjerget - hans første ansvar i et kobbel nogensinde, udover måske Omega i hine dage. Posten fik han af Drageild, der ved samme lejlighed blev alfa efter Aslak, der skulle danne nyt kobbel og tage sig af sin Udfordring.

Måske var det overraskelsen, måske noget andet, men Mugge selv var nævneværdigt længe om at træde frem og acceptere Drageilds tilbud. Hans kobbelfæller var heller ikke sene til at betvivle visdommen i valget: Mika udfordrede prompte for at skåne koblet for hvad hun højlydt betragtede som en uegnet beta. Som forventet valgte Mugge ikke en kamp, men resultatet blev en sær forestilling: Han og Mika skulle stille sig i kredsen af tilstedeværende ulve og "snakke om gamle dage", og den der først mistede besindelsen og smækkede den anden én, ville have tabt. I dagens anledning overtog Bjarke Vedel, Forseti og Alfa i Vredens Æt fra Viborg, hvervet som Udfordringens Mester.

I lang tid snappede de begge verbalt efter hinandens flanker, men det var som om der ikke rigtigt var styrke eller bid i deres ord. Gamle ting blev vendt og drejet, der blev stukket efter gamle sår, men kun støv, arvæv og skeletterne af afdøde problemer kom op med krogen. Tilhørernes tålmodighed blev sat på prøve, selvom det lod til at nogle af ordene bed udenfor kredsen.

Efter et stykke tid så det ud til at tvekampen ville ende med at stå i stampe, for hverken Mika eller Mugge viste tegn på vrede. Der var ingen tæv i luften på trods af de stigende hadske verbale angreb. Måske var det dét, der startede en langsom kædereaktion af vrede, der spredte sig til alle omkring dem. Kredsen lukkede sig knurrende og stampende omkring de to deltagere mens slagsmål, bid og snappen brød ud i kanterne.

Så kom der skred i udfordringen. Måske var det den underlige vrede omkring ham der pludselig gav Mugge styrke til at gå efter en blottet flanke i Mikas sind i en brutal strøm af rasende ord om kærlighed og Orm. Men i stedet for at lokke hendes vrede frem, drev ordene tilsyneladende Mika ud i mørket uden et slag som svar.

Raseriet fortsatte i den brudte kreds mens Mugge satte efter Mika. Hvad der blev sagt mellem dem, ved ingen, men de vendte tilbage til ilden uden sår og uden had. Da sindene var kølet ned og alle tilbage ved bålet i god behold, blev udfordringen trukket tilbage og ingen ny fremsat. Og dermed havde Mugge vundet retten til sin post.

Vreden og ordene der var blevet sluppet fri i kredsen under udfordringen, blev bundet og gravet ned igen i et rite. Der blev sagt og tænkt mangt og meget som det måske ikke ville være klogt at have gående løst blandt Troldhøjs ulve.