Vis tekst

  Sidst opdateret: 31. maj 2004 04:28
  Kan læses af: alle

Den 17. maj, en uge efter at Den Sidste Vinter drog mod Gellerup for at jage Aziz, skjuler Mani sit ansigt. Nymånen tager til i styrke.

Tidligt om morgenen mens mågerne skriger over de sovende huse og enkelte krager afsøger midtbyens tomme gader for nattens skrald, traver Mugge gennem Mejlgade uden sin sædvanlige taske slynget over skulderen. Hans udtryk er roligt, køligt, ligeglad. Hænderne bliver i lommen, for det er usædvanligt koldt for maj måned. Øjnene glider frem og tilbage, vagtsomt. Huen er trukket dybt ned i panden. Han drejer pludseligt ind gennem en høj port med et blik over skulderen, krydser så baggården i sin sædvanlige dovne gang.

Det er et glemt sted, noget som byen ikke længere vil kendes ved, men som ingen har revet ned. Græs presser sig op gennem knækkede fliser, gror omkring ødelagte jernkonstruktioner, dækker over knivskarpe glasskår og gennemrustne ølkapsler. Årtiers bilos har ædt sig dybt ind i de omgivende murstensvægge og lagt en patina af skidt og kemikalier. Et ødelagt skilt med "T.For ... autome..niker. Al repar ... foretages" sidder stadig over en aflåst garage med rådne bræddevægge bagest i gården, og angiver at man skal starte med at dreje (06) for at få et tilbud på reparation. Kælderskakterne har skarpe fald med forvitrede betontrin, og dørene dernede hænger på hængslerne eller er sømmet til. Her kommer ingen.

Mugge skræver forsigtigt ned i kælderskakten længst væk fra porten. To bastante, firkantede skraldespande af nyere design vogter nedgangen. De stinker af ølslatter, sprit, askebægre, og begge er fyldt til randen med rådnende affald. Tilsyneladende i brug trods stedets forladthed. Døren i bunden af skakten er afskallet lortebrun og bleget af sol og regn, men Yale-låsen skinner af kvalitet og nylig installation. Mugge ved at døren er beklædt med metal på indersiden, for at holde klubbens uønskede kunder ude.

Han trækker vejret dybt, banker så på, hårdt og bestemt. Tager i håndtaget da ingen svarer. Døren glider blødt op trods sin ramponerede tilstand, lukker igen med et tungt klik da han træder modstræbende indenfor. En enlig måge med skarpe, sorte øjne og gullige fjer lander i baggården, stirrer længe på kælderskakten før den letter tavst og forsvinder op over tagryggene.

Sent om eftermiddagen kommer en ramponeret hvid Audi forbi og samler Mugge og en lille, smilende Eminem-klon i lysende hvidt joggingtøj og dyre sneakers op ved porten til Mejlgade. Chaufføren er en bumset, mager fyr med omvendt kasket og oversize baseball-trøje, for ung til at have et kørekort. Han tygger tyggegummi som et stempel, snakker hurtigt og stakåndet om alt og intet til sine tavse passagerer, mens han effektivt manøvrerer bilen rundt i midtbyen med én hånd på rattet. Gulvet ved passagersædet er dækket af tomme papirer fra talløse tyggegummipakker, men alligevel er hans ånde overvældende dårlig. Ude ved City Vest drejer bilen ind i Gellerup og fræser op mod Gudrunsvej. En gruppe af unge fyre med mørke ansigter følger vagtsomt bilen med øjnene fra et nærliggende fortov. Mobilerne ryger frem så snart den drejer om næste hjørne.

En dags tid eller to senere får Under Bjerget gennem Drageild besked om at Mugge er taget til Gellerup for "...lige at se hvad der sker derude." Han har beordret at ingen fra koblet følger efter eller for den sags skyld blander sig. Resten af septen får besked efterhånden som det passer sig. Ingen ser eller hører noget til Mugge indtil den 22. maj, hvor Benedikte får et forhastet opkald fra Mugge på sin mobil. Både Mugge og Den Sidste Vinter er tilsyneladende i live, men stadig dybt i fjendeland.