Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Mugges halve år

  Sidst opdateret: 21. mar 2003 19:11
  Kan læses af: alle

Mugge forsætter tilsyneladende sin karriere som SpejderUlv. Han bliver i byen, vander blodbøge, trækker ikke ... undgår at genere de hvide firben (hvis de er her stadigvæk) og følger slavisk Troldhøjs Nye Firmapolitik. Stenen i Den Gamle By bliver vogtet med knotten ildhu, og ofte sidder han på taget af den gamle iskiosk eller støver rundt i Botanisk Have. Der er fandeme ikke nogen der skal tagge hans sten igen.

Når der ikke lige er ulvebiz på tapetet, har han for vane at drive rundt i byen i en langsom og vedvarende tilstand af hængen-ud hos hvem han lige støder på. Så længe det var vinter drev han mest rundt mellem lejligheder i Århus og opland ("Nåmen, det kan så godt være at det er en hashklub, men nu er det så heller ikke alle hashklubber der er noget lort, vel?"), men nu hvor den rare sol er kommet frem, hænger han mest i Den Gamle By og i området omkring Den Spanske Trappe.

Han har generelt en fiks idé med at "sådan hænge lidt ud, bare for lige at se hvad der sker...." i midtbyen, og af og til render han på noget skidt der nok lige skal en tur i skraldespanden ("Ham der fyren der havde noget, han kommer nok ikke lige foreløbig, så du skal nok ikke vente på ham, vel....") Mugge har øjnene med sig, og tålmodighed til mange timer. Især hvis solen skinner. Og der er øl. Der sker aldrig det store, men der går på den anden side sjældent en dag hvor han ikke lige har ordnet et eller andet småt, eller mødt nogen der skal kigges lidt nærmere på, eller hørt noget der måske kan udvikle sig, eller stoppet noget, der med tiden kunne have udviklet sig til noget større.

Medmindre nogen har smidt ham ud, hænger han stadig ud sammen med Aslak i Sortmånes lejlighed og ser ud til at regne med at have fundet sig et permanent hjem. Eller i hvert fald en permanent sofa. Han lever stadig mere eller mindre ud af sin sportstaske, og kunne pakke og skride i løbet af 2 minutter hvis det blev aktuelt. Mugge har svært ved at slå sig ned, sådan helt.

Mugge har ikke rigtigt haft en dårlig dag i lang tid - han virker generelt som om han er okay med verden, og at verden ikke har sendt ham en rudekuvert for nyligt. Han laver ofte kaffe, og for dem der kender til sagen har han gang i et større botanisk projekt oppe i Væksthuset bag de højeste gevækster, noget der antageligvis sker i forståelse med gartneren ("Nåmen, det siger han sgu' ikke noget til....han er sår'n en gammel 68'er, og jeg kiggede lige igennem hans plader, jah, vi tog lige en pils, og så kom vi til at snakke og sår'n...") Eneste særhed skulle være anfald af migræne, der tilsyneladende har sat ind nogle gange. Mugge synes det er fucked up, men gør ikke noget synderligt ved det.

Mugge kan fortsat ikke lide Morild. Han er klog nok til ikke at udfordre Morild åbentlyst eller lade sig bringe i en situation hvor han er nødt til det, men arj! hvor kan han ikke lide den Gode. Morild er Ormebefængt, til fare for Septen, ude at skide, fucked-up, ligesom ham Alfaen i Berlin. Altså ikke at han har sagt det, sådan højt. Nu skal det siges at Mugge siden Kalø-Blotet 28. september 2001 ikke har kunnet lyve - han blev bundet ved ånderne, og det er aldrig blevet ophævet. Spørger man direkte om Morild, nægter han åbentlyst at svare. Hvilket vel også er et svar...