Karakter

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Bjarke Vedel (inaktiv)

Fenrir Menneske Forseti
Spiller: Matias
Rang: Adren (3)
Månefase: Forseti
Født: Menneske
Stamme: Fenrir
Sept: Septen ved Gaias Tåre
Kobbel: Vredens Æt
(Billede mangler)

Var:
Alfa af Gaias Tåre.
Alfa af Vredens Æt.

Er:
Død.
------


Bjarke blev født i Viborg og voksede op i Viborg. Byen var hans hjem indtil han som 11-årig flyttede fra byen med sine forældre. Hans far havde fået arbejde i England og som det så ofte sker flyttede hele familien med. Bjarke havde en yngre søster og yngre bror, hans far var IT mand, og hans mor arbejdede i en tøjbutik, men fik ikke et job da familien flyttede til England. Familien fik slået sig meget godt ned i England. Bjarkes mor havde ikke brug for et arbejde med den mængde penge faren tjente, og Bjarkes to søskende fandt sig også godt til rette i deres nye hjemland. Men ikke Bjarke. Måske var det ulven i ham der allerede nu var ved at vågne, eller måske var Bjarke bare ikke så fleksibel som sine søskende. Bjarke klarede sig ikke så godt i skolen, det havde han ellers gjort i Danmark, men pludseligt foregik det hele på Engelsk. Derfor mistede han interessen for skolen og fulgte ikke så meget med. Bjarke fandt sin plads blandt nogen af de mere problematiske individer i skolen, og blev selv noget af en uromager og bølle. Måske var det vreden og rovdyret i ham der bar skylden, eller måske var Bjarke bare ikke så velfungerende som så mange andre børn. Når det kneb med modersmålet så måtte næverne tale og ingen længe var Bjarke, på trods af sin unge alder, frygtet af de andre skoleelever, og de andre børn der boede i de områder hvor han færdedes i sin fritid. Skolen prøvede naturligvis at hjælpe, og de kontaktede Bjarkes forældre. Men det hjalp ikke, hans mor nægtede at der var et problem. Så det gik hverken værre eller bedre end Bjarke i løbet af et par år i England havde forvandlet sig fra en velopdragen og flittig dreng, til en aggressiv, voldelig og livsfarlig bandemedløber. Tiden gik. Slagsmål fulgte slagsmål. Og så en dag gik det galt. Bjarke skiftede. Folk har det med at glemme når delirium tager sin effekt. De glemmer tænder, klør og pels. Men de glemmer ikke hvordan Bjarkes offer så ud efter kampen. De glemmer ikke de lange flænger, blodet og den brækkede nakke. Og Bjarke glemte heller ikke. Nogen ville flygte. Nogen ville søge hjælp. Nogen ville begå selvmord. Men ikke Bjarke. Frygt var en følelse der var til at forstå, og en følelse der kunne udnyttes. Snart styrede Bjarke byens gader med hård hånd. Efter kort tid turde ingen udfordre den 17-årige dreng. Ikke efter han havde taget en kugle i brystet og var blevet efterladt som død. Dagen efter vendte Bjarke tilbage og tog livet på den mand der havde skudt ham. Bjarke frygtede sig selv, hadede sig selv, og forstod ikke hvad der skete med ham. Men vreden var så stærk, og på en eller anden måde så naturlig. Sådan gik der 2 år. Bjarke var nitten da septen fandt ham. De frygtede ikke Bjarke. De tog ham med og tog ham til sig. Pludseligt mistede Bjarke gaderne og sin familie, om end kun for en tid. Der var ikke meget plads til aggressive Bjarke i septen, og lynhurtigt blev han tævet på plads. Snart var Bjarke respektfuld og meget mere rolig. Tiden gik i septen, og Bjarke blev oplært af septens eneste anden fenrir Travis ”Where the hammer strikes.” Under Travis’ overvågne øjne gennemgik Bjarke sit indvielses rite sammen med Blodstorm. I de følgende år blomstrede Bjarke op. Han lærte halvmånens veje, og faldt godt på plads i septen. Han tog sine kampe mod ormen, og deltog i septens ritualer. Efter et par år i det engelske Fianna dominerede vig, blev Bjarke fostern af rang. Da Bjarke havde været i viet i tre år, døde viet daværende vogter i kamp mod ormen, og Bjarke tog hans plads. Kort efter blev Bjarke udnævnt til Adren af rang. Anseelsen begyndte at stige Bjarke til hovedet, og Bjarke begyndte at se sig som mere værdig til at lede viet, end de derboende Fiannas. Bjarke udfordrede flere medlemmer af viet, som var markant stærkere end ham, og stoppede gradvist med at vise sine ældre Fiannas i septen passende respekt. Tiden gik, og situationen blev mere og mere anspændt mellem Bjarke og septens markant stærkere Fiannas. Men det var først da Travis døde i kamp, at det gik helt galt. Efter en kamp med septens Alpha, valgte Bjarke at tage til Viborg, og forsvare sin families territorium…