Vis tekst

  Sidst opdateret: 23. jan 2004 08:30
  Kan læses af: alle

Hvis I lægger øre til ånderne omkring Århus vil I høre dem hviske og tiske og sladre. En historie vil cirkulere blandt dem de næste dage.
-----------------------------
Torsdag den 22 januar, kl 1 om natten. En gammel bmw kører ud af Randersvej med omkring 120 km/h. Den er fyldt med mennesker der alle sammen højlydt råber på arabisk. Og en kvinde der hviner og griner lige så højlydt som dem. Ikke at hun forstår et ord af, hvad de siger, men hun er ligeglad. Hun morer sig.

Kvinden er ikke dum. Hun kender den her slags mennesker og ved, hvad de kan finde på. Ved at man skal undgå dem, hvis man ikke vil ende midt i en gruppevoldtægt. Men faren opildner hende. Den er som et narkotikum for hende og driver hende frem. Hun har tænkt sig at nægte dem alt, når de når frem, selvom om hun har lovet dem alt inde i byen for bare et kvarter siden. Bare for at se deres vrede og skuffelse. For at føle deres had. Deres fare.

En lejlighed i Tilst. Klokken nærmer sig halv to. Kvinden sidder i en lænestol, mageligt på det revnede brune læder med en joint i hånden. Hendes øjne er røde, hendes smil svømmende. Det lave glasbord er støvet af kokain. Omkring ti par ligeså røde øjne er rettet mod hende i vantro. 'Hva sagde hun lige der?' Hun nyder det.

Det første slag falder lidt før kl 2 og hendes skrig blander sig med hendes latter. Hun kæmper godt af en kvinde i starten af de 30. De er overraskede over hendes styrke. Så er der noget der blander sig. Noget der ikke var der før. Et eller andet maser sig igennem fra et andet sted og skaber sig selv i processen. Hvor der før intet var ser 10 arabere og en sindsyg kvinde nu en stor og ufattelig vred mand stå imellem dem og hende.

Han må være en af deres forældre, hvis man skulle dømme ud fra hans udseende, men ingen af dem genkender ham som sådan og døren var låst. Desuden er der den her sære kvalitet ved ham. Den måde han bevæger sig på. Det er svært at skeldne hans enkelte hår- og skægstrå fra hinanden, det flyder bare, og huden er alt for ren og perfekt. Og så begynder han at tæve dem. Det havde de heller ikke helt forventet.

Lidt over kl 2 sætter en flok teenagere sig ind i en varevogn et sted på Frederiksbjerg. De er bevæbnede med jernrør, cykelkæder og knive. En har et aluminiumsbat. Deres øjne er vilde og deres vejrtrækning hurtig - adrenalinladet. Et par af dem er berusede. Bilen når frem 20 minutter senere. Ingen af dem har kørekort, men de kan godt køre stærkt alligevel.

Da døren til lejligheden bliver sparket op er inventaret smadret og kampen næsten overstået. Høje på kokain har araberne valgt ikke at bemærke åndens mangel på blod. Ufortrødent kæmper den videre, men den er ved at være tom for energi og må snart trække sig tilbage fra denne verden, hvis den ikke vil ligge lang tid i dvale for at genskabe sig selv. Teenagerne afgør hurtigt kampen. De tager kvinden med sig, da de går. Aviserne vil tale om bandeopgør i morgen, men sagen bliver nok hurtigt glemt. Sådan nogle er der jo så mange af i disse tider.

Drageild venter i Skyggen på kampånden, da den dematerialiserer sig fra den fysiske verden. Han nikker sin tak til den. Den strækker en tråd af sit væsen ud efter ham og tager noget af den vrede som han har lovet den som betaling for dens tjenester. Drageild sukker, da han mærker trætheden erstatte vreden. Han må finde et trygt sted at sove, før han støder ind i noget han ikke kan overkomme. Det bliver nok bodegaen i nat. Det tager godt nok hårdt på Tobias, at have ham i nærheden. Tobias er begyndt at blive rigtig bange for ham. Drageild løber hjemad i lupus. Han skal også have snakket med Connie igen. Det kan ikke blive ved med at gå det her.