Rang: 4
Månefase: 4
Bonus: 1
Fysik: 3
Kamptræning: 3
Gaver: 3 x rang 1, 4 x rang 2, 1 x rang 3, 3 x rang 4
Bemærkninger til bonus: Fenrir +1
Bemærkninger til fysik: Drageild passer ikke længere sin krop, som han gjorde førhen. Hans fysik er ikke længere i form af råstyrke og smidighed, men i form af en tung sejhed, der kommer af at løbe langt og altid sove udenfor.
Bemærkninger til kamptræning: -
Noter:
I disse dage søger Drageild ikke kampen i så høj grad som han har gjort. Det virker ikke som om han finder så meget glæde i den som førhen. Konsekvensen er, at han prøver at afslutte sine kampe så hurtigt og effektivt som han kan. Ingen slinger i valsen og ingen leg. Drageild kæmper akkurat lige så brutalt som det kræves for at afgøre kampen.
Når han kæmper i flok, ynder han at kaste sig selv forest i kampen. Ved at bruge gaven Forenet Styrke udnytter han flokkens styrker til det yderste ved at trække så mange fjenders opmærksomhed til sig som muligt og derved give sine fæller mest muligt råderum.
Vindertricks:
Brug Vredens Sang til at trække din fjende i bersærk. En stærk fjende ude af kontrol er ofte et langt lettere offer end en svagere som ved, hvad han gør. Drageild bruger gaven ved at vende ryggen til sin modstander og skrabe jord mod ham med foden eller ved anden hån.
Drageild kender konsekvensen af at give sig alt for meget hen til vreden. Det mørke som kommer over en, når man lader vreden få frit spil og Fenris ulv kommer frem i en med en sult efter hele verden. Så Drageild bruger Bersærkerens sang til at ride vredens bølge og stadig bevare kontrollen. Han bruger den gerne ved at brumme dybt i struben og ser man et lille smil på hans ansigt og et særligt glimt i øjnene er det fordi han ved at Fenris vrede bruser som et vanvid i hans blod, men uden at han behøver at frygte at være i dets vold.
Når Drageild er træt af at danse rundt bruger han gerne Hero's Stand (Heltens Holmgang?) til at stå fast og hvile ud. Medens gaven virker kan ingen ulv flytte ham eller lægge ham ned. Ser man Drageild bøje sig ned og røre jorden med begge hænder for derefter at stille sig i en solid bredstående stilling ved man, at han nok ikke vil være til at flytte for en lille stund.
Er ens fjende utrættelig eller har man mange omkring sig kan man minde dem om, hvem der har Moderens gunst og kender hendes smerte. Gaias Skrig kommer fra dybet af Drageilds hjerte og høres som et dybt og øresynderrivende brøl af smerte og vrede. Bare lydbølgen fra dette skrig er nok til at trække knogler af led, skære flænger i pels og hud og vælte de fleste omkringstående omkuld. Desuden er det et minde om de pinsler Moderen er i.