Vis tekst

  Sidst opdateret: 20. apr 2010 17:34
  Kan læses af: alle

Det umbrale hav er alle steder en port til den dybe tomhed, der ligger bagved verden. Det umbrale hav spejles alle steder af den umbrale himmel, som ligeledes er en port til evigheden. I denne himmel, hvor uudgrundelige mønstre af glasfugle udfører en konstant dans over det grå og brusende hav, ses en enkelt mørk plet blandt alle de glitrende og lysende ånder. En ulv, der klynger sig desperat til stålfjerene på en klodset hybrid af spoleorm og havørn. I en perfekt sinuskurveform skyder den tværs igennem skyerne af glasfugle i en regn af fine splinter og til lyden af konstant ringlende klirren.

Han når Island tidligt om morgenen i midten af marts. Han kværker ånden, på hvis ryg han rider, og lader sig falde mod den sorte lavaklippe under sig. Vinden griber i hans pels med slanke og smidige fingre og bider sig kælent fast i hans arme og ben. Han ryster vinden af sig og tager det frie fald til sig. Han bliver ét med faldet, et superkoncentreret punkt som vind, lavaklippe, glassplinter og blodige stålfjer hvirvler omkring. Den sorte lavaklippe afspejler pludseligt spektaklet med sin egen malstrøm, og op af denne skyder en knortet arm med grålig hud. En enorm hånd med flossede kløer griber ulven og løfter ham op, hvor luften er klar, og solen bader ham i sit klare, skarpe lys. Ånden bærer ham tværs over øen og sætter ham forsigtigt ned uden for Grimsvöttnsepten. Undrende takker han jordånden Hit, direkte datter af den store Moder, bøjer sig mod jorden og blæser sin ånde blidt over den som et offer.

Sæmund, jarl af Island, byder ham velkommen selv, og Michael, storgode i Grimsvöttn, giver ham husly. Den morgen bliver det kendt, at ulven Drageild har sluttet sig til kampen om vulkanen Eylafjallajökull, som Bølgen har vækket. I de næste par uger vader Drageild igennem myriader af matgrå væverånder, sendt for at stoppe udbruddet af rå Wyld. Ikke megen information når udenfor Island i disse uger, da de fleste nyheder stoppes og kalcificeres af den jernring, Væveren har lagt om øen. Rygtet antyder, at ulvene prøver at synge kraft til Eylafjallajökull og aktivt søger at vække vulkanens ældre broder Katla. Men rygtet undslipper kun langsomt og i forrevne laser det tætte spind, der er vævet. Først uger efter begynder ånderne i resten af Europa og kort efter resten af verden at tale om kampen. Drageild og de andre skjalde ved Grimsvöttn lægger deres stemmer til rygtet presser bidder af inspiration gennem vævet, men det meste dør i forsøget og bliver til ligegyldig mumlen. Moderen lader sin vrede og sit had runge ud i verden, og de små ulve gør deres bedste for at fjerne alle forhindringer mod det.

I starten af april vender Drageild tilbage med sveden pels og tunge sår. Tusinder af små spindlere har sværmet omkring ham i flere uger og flere steder er hud og pels vævet om til plastik og nylon. Han er dog ved godt mod og plejer selv sine sår på gården i København. Han taler ikke om, hvad han har bedrevet. Måske venter han på at rygtet slipper ud og beretter om ham. Et par dage efter tager han afsted igen. Den næste nyhed er, at han er blevet kaldt til Uppsala for at betale af på en gammel gæld. I midten af april, et par dage for sent til at deltage i københavnerblotet den 16/4, er Drageild atter i landet med et par nye tatoveringer på sin krop. Han plages af en tung feber og sover meget det næste stykke tid. Så snart hans krop tillader det, skal han til Island igen, men indtil videre tager han kærkomment imod den pause, som udmattelsen og sårene tvinger ham til at tage.