Sidst opdateret: 13. feb 2011 16:27
Kan læses af: alle
”Jeg er en ulv på en rejse! Mit bodsnavn er Askeæder!” Ulven sidder på en bænk på en lav høj med udsigt over landevejen, der passerer Gjern Bakker uden for Århus. Tilsyneladende taler han med sig selv. ”Jeg er en ulv på en rejse! Mit bodsnavn er Askeæder!” Han gentager det som en formel, rytmisk og med kommanderende styrke i sin rustne stemme. Intet andet en snefnuggene, lyngen og en forbipasserende bil hører ham. ”Jeg er en ulv på en rejse! Mit bodsnavn er Askeæder!” Det sidste bliver råbt ud i vinden. Han lægger hovedet på skrå en tid og lytter. Så rejser han sig op og går.


