Vis tekst

  Sidst opdateret: 01. apr 2011 00:47
  Kan læses af: alle

Drageild fortæller om sine seneste bedrifter ved bålets skær i Uppsala

“... og i vrede slog jeg så en af deres forfædre ihjel, stjal hendes ørn og fløj hjem. Og så fik jeg sgu også lige lavet en helt ny ånd, der kan varsle om fremtiden!”

“... så den eneste måde, han kunne få luftet sit had var at vente på mig et øde sted ved Roskilde Fjor og falde mig i ryggen med hele sit kobbel og Retfærdighedens Klør. Og så flår de mit hjerte ud og stikker af...” … “Hvorfor? Hæ! Ja det er næsten det bedste ved det. De havde jo hørt mig sige det der med min sjæl og mit hjerte, og så troede han kraftædeme, jeg mente det bogstaveligt, fjolset!”

“... men ja.... så døde jeg sådan set... Ikke at det holdt! Ha! Næh, jeg groede mig et nyt hjerte og så tog jeg til blot hos dem for at kræve mit gamle tilbage...”

“Ja gu gjorde jeg så, og jeg krævede også en bod af ham for slet og ret at have været en løgnagtig, svigefuld køter!”

“... Næh, de nægtede selvfølgelig at betale boden, men så havde de jo fundet på, at de ville straffe mig ved at glemme mig for en tid...” … “Ja, den er sgu god nok, de aner ikke, hvem jeg er for tiden.” …”Ja, gu var det en straf, for helvede, det var jo det, jeg sagde!”

“Nåmen altså så spurgte jeg, om jeg ikke måtte lave et rite, sådan for at ære dem, og det måtte jeg sgu gerne, og så fik jeg dem til at hjælpe mig med den her rune... ja I kender den jo. Ja faktisk gav de mig en god bid kraft lige ud af deres Ví...”

“... så ikke nok med, at jeg fik befrugtet den der forfader, og blev fader til endnu en ånd, og fik deres skjald til at hjælpe mig uden om deres egen straf, ja så rendte jeg også med mit hjerte igen! Og de tror stadig, at det er en eller anden Askeæder, de havde besøg af. De aner jo ikke, hvem jeg er! Hæ!”

Drageild tømmer flasken i et langt drag, læner sig tilfreds tilbage og lader Skyggerne ved Bålets Skær drive væk igen. Klukleende observerer han sit publikums reaktioner og noterer sig tilfreds at fortællingen vil blive husket og viderefortalt. Noget småt og iskoldt skyder en spire i hans arrede nye hjerte.