Pas på spindlere - René arbejder på siden og der kan derfor forekomme uregelmæssigheder.
Denne besked forsvinder når arbejdet er ovre.

Karakter

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Viet til Strid

Fenrir Menneske Modi
Spiller: Alexander
Rang: Fostern (2)
Månefase: Modi
Født: Menneske
Stamme: Fenrir
Sept: Himmelhøj
Kobbel: Kobbelalfa i Skadefryd
(Billede mangler)

Hvalpen Gustav blev fundet af Vandrer i Mørke og Hvalpen Ditte (senere Latter) i efteråret 2015. Han oplevede sit første skift på en rustur, hvor han dræbte en studiekammerat. Hans raseri blev stoppet af Sarah Sejrssang.

Vandrer blev Gustavs læremester og gav ham navnet Modvillig mod hans vilje i vinteren 2015, da han ikke ønskede at træde ind i varulvenes cirkel. Han løb med Vandrer i Under Stormen.

Modvillig løb med hvalpen Brynje ned i Københavns Metro i vinteren 2016 og blev taget til fange af Spiraldanserne Sølvhav og Ligulf. Vandrer fulgte efter ham og blev tilfangetaget i hans sted. Jarl Sejrssang ledte Himmelhøj Sept i Metroen for at redde Vandrer, hvilket medførte både Vandrer og Sølvtandskrigeren Leger Ikkes død, samt Danserne Ligulf og Brynje.

Modvillig erklærede sig som Fenrir og Kriger før sin første rang.

Han brød med Under Stormen og løb i flere måneder som en ensom ulv under Victoria.

I sommeren 2016 bandt Latter sig selv, hvalpen Simon og Modvillig i hvalpekoblet Gemmeleg med Snogen som deres Totem.

Gemmeleg gemte på et skjult medlem i form af Metisen og drømmevandreren Maren, som havde haft Snogen som Totem i mange år. Hun lagde Latter i en dyb søvn, som Simon og Modvillig længe forsøgte at vække hende fra. Efter nogle måneder erklærede Modvillig sig som Alfa af Gemmeleg i Latters fravær.

Modvillig satte ud på sit gennemgangsrite hos Fenrirerne i Troldhøj under et blot i 2017 og vendte ikke tilbage til bålet. Han blev erklæret tabt.

Ulven Viet til Strid kom til bålet mange timer senere, fulgt af ånderne Stridspris, Stridsmagt og Stridsvæsen, som afkrævede hver deres bod for ulvens liv.

Det var ingen pris.

Viet til Strid tog sin plads om bålet i Himmelhøj nogle måneder senere efter at have strejfet med Aslak, som havde modtaget ham i Troldhøj og hjulpet ham til at finde sig selv. Strid tog også pladsen som Alfa af Gemmeleg.

Gemmeleg blev opløst i et opgør med Snogen og Maren på Bornholm efter mange måneders stridigheder. Bruddet kostede Latter livet. Strid og Simon blev snart bundet Under Stormen, og Strid tog pladsen som Kobbelbeta under Sarah Sejrssang.

Under kampen mod Snogen opfyldt Strid sin første bod - han udtømte sig for vrede og mistede Ulven og derved evnen til at skifte. Dette drev ham til at gå i kamp mod hvalpen Persille-Karisma - en kamp som han tabte, men som i sidste ende kostede hende livet og drev hvalpen Puk til at forlade Himmelhøj.

Strid lod sig besætte af Panteren til Landsblotet i 2018 for at få styrke til at udfordre Sejrssang og tage posten som Jarl af Himmelhøj. Trods han også brugte en Handske med Sorthøjkrigeren Mange Sårs styrke, vandt hun kampen, men hun blev til samme blot væltet af Vintersang.

Under en udfordring for Holder af Landet i 2018 fik Strid til opgave at holde Sølvhav stangen i Umbraen. Han fejlede i denne opgave, og Sølvhav tog hans sæd som bod for det barn, Himmelhøj Sept havde kostet hende.

Strid vandt i 2019 udfordringen for posten som Beta af Himmelhøj over Siv Tingfinder.

Da hvalpen Daniel kom til Himmelhøj i 2018, tog Strid ham under sin vinge og gav ham navnet 'Røde Hund'.

Strid erklærede at den Metis, Sølvhav - nu kaldet Små Sko som Spiraldanser - bar i sig ikke var hans, men at han havde til hensigt at dræbe den før den trak sit første åndedrag.

Efter Strid i en årrække havde bedt Simon Siger om at våge over sin lillesøster, Charlotte, skiftede hun i en voldsom hændelse, der resulterede i deres mors død. Hvalpen Charlotte blev taget under Himmelhøj Sept.

Strid bragte Charlotte og Røde Hund med sig til Troldhøj, hvor han tabte dem i Umbraen efter at have smidt dem ud fra Moesgaard Strand. Fredløs hjalp ham med at befri dem fra Landsbyen, hvor de havde været fanget. Fredløs og Strid måtte - i bod for at komme tilbage fra Landsbyen - give en styrke, en svaghed og en fjende.

Under Sølvhavs Metisfødsel angreb Strid Metrobyggeriet og blev afskåret fra fødslen. Barnet blev taget fra Danserne, men det overlevede trods Strids protest. Strid bød Aslak at tage barnet, og han indvilgede - når barnet var gammelt nok. Sonja Karlsson bragte det derefter til Moders Nåde Sept Sverige for at blive opfostret.

Da Charlotte og Røde Hund havde fået fragmenter af ånden Skam med ud af Landsbyen, lavede Charlotte en aftale med Kragen om at fjerne hendes del og give den til Røde Hund. Skam overtog hans sind, og han flygtede til Sorthøj.

Strid tog i 2019 hvalpene Sasha Tankeløs og Charlotte til Troldhøjs land for at spore Røde Hund. De tog til blot på Kalø, hvor de repræsenterede Himmelhøj og erklærede, at Troldhøj fortjente nid for deres fortæring af Ålen. For dette brækkede Aslak hans ryg.

Strid udfordrede i 2019 adskillige gange krigeren Gleipnir for rang som Fostern. Han fik til sidst udfordringen at 'skaffe fjendens våben' (med klar hentydning til at tilvejebringe den Sølvclaive, Himmelhøj havde mistet til Spiralen) og bringe det til Gleipnir.

Strid, Fredløs, Flab og Tankeløs fandt og fortærede Røde Hund i udkanten af Sorthøj i vinteren 2020. Snylteren Skam hoppede dog videre til ånden Skarn og forvandlede sig til ånden Skamfuld. Fredløs og Strid svor, at de ville tage opgøret med deres fjende én gang for alle og igangsatte et skamrite til formålet.

Strid trodsede sygdommen i Himmelhøj adskillige gange i foråret 2020. Han blev til sidst smittet men kureret af Vintersang.

Strid, støttet af Sejrssang og Simon Siger, forsøgte at vriste Sølvklaiven fra Sølvhav - nu kaldet 'Små Sko' - men havde den kun i hænde længe nok til at stikke den i Små Sko og flygte.

Strid fejlede til Landsblotet i 2020 sin Fosternudfordring. 'Fjendens våben', han præsenterede, var Små Skos livmoder, som han permanent havde skåret ud af hende med Klaiven.

Strid opfyldte sin anden bod - at styrke sig på bekostning af en anden Ulv - da han til Landsblotet bedrog Fredløs, personligt tog livet af Skamfuld for øjnene af ham og derved stjal hæderen herfor fra ham.

I efteråret 2020 rejste Strid sammen med Vintersang, Kæft og hvalpen Viktor gennem Sverige og til Rusland, hvor han for første gang mødte Septer af andre stammer; Sølvtænder, Børn af Gaia og Rødkløer. Han og Kæft lovede Gaianersepten Moders Nåde hjælp til at forhandle med Nationen - den Sept af Rødkløer, der angreb dem - og de to Cliath indvilgede.

Viet til Strid deltog i at lede slaget mod Draugerne på Vigenerobringspladsen til en knusende sejr for Himmelhøj.

Over vinteren deltog Strid og Kæft samt hvalpene Charlotte, Adam og Asbjørn i forhandlingerne mellem Moders Nåde og Nationen og var medskyldige i, at konflikten blussede op til en åben krig. De brugte vinteren på at føre krig i Sverige, hvilket kostede adskillige Ulve livet - blandt andre Asbjørn, som forsvandt i Umbraen - men krigen blev vundet og Rødkløerne trak sig tilbage efter tabet af deres Alfa, Renblod, der blev dræbt af Kæft - og Sonja Karlsson, der også måtte lade livet til Rødkloen.

Strid og Kæft blev straffet og udskammet for, at lade Himmelhøjs land stå til imens de førte krig for en anden Sept. For at udtrykke sin misbilligelse over beslutningen udfordrede Strid Vintersang for Jarlposten; en kamp, som han tabte, da Vintersang brugte en knogle med Strids egen styrke mod ham.

Under krigen i Sverige fandt Strid, Charlotte og Gaianerskjalden Puk – tidligere af Himmelhøj – en Hvalp hos Rødkløerne, som Puk kun knap reddede fra at omkomme til Charlottes blodrus. Hvalpen – Jelena – blev erobret af Himmelhøj, og Strid tog hende til sig som hendes læremester.

I foråret 2021 erklærede Strid Simon Siger for sin Skjoldbroder.

Strid betalte sin tredje og sidste bod - at miste kontrollen og tage et uskyldigt liv - inden Landsblotet i Troldhøj i 2021. Foranlediget af Vintersang ville Strid dræbe Rane, Charlotte - nu Frygtløs' - toårige barn, som var i deres storebrors varetægt. Frygtløs kom imidlertid i vejen for mordet, og i blindt raseri dræbte Strid alle andre familiemedlemmer i hjemmet end Frygtløs og Rane.

Som bod til Frygtløs mindedes Strid i et år tabet af Christian, Susanne, Svend, Clara og Svend-Erik.

Til Landsblotet i 2021 udfordrede Strid atter Gleipnir for den anden rang og fik til opgave at besejre en fjende både fra Troldhøj og Himmelhøj og bringe dem til Jarlerne af Septerne. Desuden ville Gleipnir påføre Strid et slag, som han skulle overleve.



Strid indvilgede i at hjælpe Siv Tingfinder og Skadefryd med at frembringe en ny Fylgje, da Skaden var blevet vanvittig.

Over vinteren førte Under Stormen kamp mod Stormfødt, som længe havde krævet Stormen som Spiraldanserfylgje og havde udfordret dem til et opgør om ånden. Deres kamp stod på Sejerø, hvor Brænder i Skyggen udførte et rite, der skar Stormfødt ud af koblet – og utilsigtet også ramte Strid, som han var i kamp med. Stormfødt blev besejret og indespærret, Simon Siger blev hans fangevogter og Strid blev kobbelløs.

I nogle måneder agerede Strid stedfortræder for Vintersang som Jarl, mens denne var faret vild i Umbraen.

Strid hjalp til at flå Skaden fra Siv Tingfinder og lod sig i stedet selv indlemme i Skadefryd. Han tog posten som deres Holder af Landet og satte alle sine kræfter ind på at finde koblet deres nye Fylgje. Strid fandt den sovende byånd, Fæstningen, og Skadefryd kæmpede længe for at bygge den op til fordums styrke.

Over vinteren måtte Strid acceptere to udfordringer for den første rang givet af Himmelhøjulvene Tankespinder og Favntag.